Med lærerøyne:

Som lærer ( med over 30 års erfaring) og instruktør i landsbyerne oplevede jeg to ret fantastiske dage. Først og fremmest var det dejligt at se hvor optagede og ivrige eleverne var. Flere  af dem havde knap tid til at holde frokostpause og spise deres mad! De havde marker der skulle høstes, kooperativer der skulle organiseres osv. Godt at se hvordan teknologien for en gang skyld bliver udnyttet på en måde der giver mening og ikke blot fremstår om et smart gimmick.. Kirsten Fischer, Haderslev Katedralskole

ToughRoad er fagligt meget relevant. Spillet kunne sagtens fungere som en integreret del af et eksamensforløb. Spillet er sjovt, hektisk og fagligt udfordrende. Eleverne styrter forvirret rundt i visse perioder af spillet, men når støvet har lagt sig, viser det sig, at de hele tiden har suget til sig og reflekteret over det, der skete" Morten Bayer, Samfundsfagslærer Rysensteen Gymnasium

”ToughRoad er meget relevant for hhx, og især faget international økonomi, hvor vi beskæftiger vi os jo en del med international handel, WTO og EU´s handelspolitik/landbrugsstøtte - frihandel og protektionisme.  Så eleverne havde bestemt haft et godt udbytte af dagen -  jeg har faktisk ikke hørt en eneste elev sige det modsatte :-)” Lisbeth Hvid Christensen, Underviser i International Økonomi, Tradium i Randers.

”ToughRoad er det flotteste og mest interessante spil, jeg har set. Det er fedt at se de unge lære, mens de er aktive - langt flere end man oplever det i dagligdagen." Mette Thorup, samfundsfagslærer, Helsingør Gymnasium.

"ToughRoad er et utrolig perspektivrigt bud på fremtidens undervisningsformer i ungdomsuddannelserne. Et af de unikke aspekter ved spillet er, at det kombinerer rollespil i det fysiske rum med en kompleks økonomisk computermodel. På den måde kan eleverne både leve sig ind i forskellige dilemmaer og samtidig opleve, hvordan deres transaktioner i spillet kan få utilsigtede konsekvenser for de andre aktører. Spillet kan godt stå alene som underholdende event, men det er oplagt at kombinere det med faglige forløb, hvor eleverne skal arbejde med scenarier indenfor f.eks. international handel, geografi, etik, fremmedsprog eller matematisk modellering.”    Thorkild Hanghøj, ph.d., lektor i læringsspil, Aalborg Universitet

”En af de oplagte styrker var, at eleverne levede sig meget ind i de roller, de fik tildelt, og jeg tror på, at det gav et rigtig godt udgangspunkt for det faglige fokus, der lå efter spillet. Spillet fyldte meget fysisk på skolen og gjorde dagen til noget særligt for både de eleverne, der var med, men også de elever der oplevede spillet være i gang på gangene med cafeer, strategimøder mellem bønderne og kø ved banken. For os på Københavns åbne Gymnasium havde det yderligere den fordel, at vi fik sat fokus på vores indsatsområde om globale problemstillinger i undervisningen/Fairtrade for en hel 2g.-årgang. ” Dorte Fensteen Nielsen, Pædagogisk leder, Københavns åbne Gymnasium

"Eleverne stod pludselig midt i en situation der krævede hurtig handling, for der var virkelig tempo på spillet. De blev nødt til at handle impulsivt og tænke kreativt. Der opstod også flere situationer, der gav stof til eftertanke" Lene Sigh Knudsen, Skive Gymnasium

”Der var en velfungerende, decentraliseret struktur. Eleverne plejer at skulle have tætte rammer, men det fungerede til trods.” Emil Hamrum Jørgensen, Flakkebjerg Efterskole

”Ind imellem var der elever der kommenterede spillet med udtalelser som: ’Det er vildt at opleve hvordan priser og efterspørgsel ændrer sig i forhold til hvordan der bliver handlet, ligesom i den rigtige verden’. Og andre elever der stod i nærheden og svarede: ’Nå ja – jeg havde ikke tænkt på at det var det samme som i virkeligheden’.” Jan Møldrup, Flakkebjerg Efterskole

Sagt og skrevet om ToughRoad


"Jeg havde faktisk ret høje forventninger til det, da jeg, allerede da vi fik det præsenteret i skolen, syntes god om ideen. Men det overgik alle mine forventninger! Alle der var med var bare på, især i de første 4 timer da der var mest tryk på, det var virkelig en god oplevelse!" Bolette, 2. G, Helsingør Gymnasium.

 "Det har virkelig været en god oplevelse. Hårdt arbejde, men vi har fået noget ud af det som vi mener vi kan bruge i fremtiden, når vi selv skal ud på arbejdsmarkedet en dag!" Iben, 2 g. Helsingør Gymnasium

”God kombination af at bruge internettet og bærbare på den her måde! Meget sjovere. Det har en tendens til at blive kedeligt. hvis det kun er papir-spil.  Anonym elev,  Roskilde Gymnasium

”Hvis man sørgede for at banken, specielt Lukas Beyer, ikke var så bund korrupte, ville det være sjovere. Man mistede lysten da de andre firmaer overhalede end via snyd. Gitte Transbøll , elev, Rysensteens Gymnasium

Jeg synes at spillet var rigtig sjovt og gennemtænkt. Det hele fungerede stort set rigtig godt, men jeg var bankchef, og i banken havde vi en del problemer. Elev, Rysensteen Gymnasium.

”Jeg var egentlig enormt overrasket over hvor avanceret spillet var opbygget, hvor mange faktorer, der talte med - men spillet havde desværre nogle ender, der fik spillet til at miste balancen. Jeg havde som eksportør muligheden for både at få monopol og monopson på java-kaffe inden runde 2, hvilket gjorde det muligt at indtjene over 100 mia. på knap et par runder. Noa Emil Scheibel , Elev, Rysensteen Gymnasium.

Jeg synes at det var rigtig sjovt at spille spillet, især i de første runder, hvor jeg, som bonde, måtte kæmpe for min og min families overlevelse, og samtidig sørge for at udbetale lån og få dyrket markerne. Jeg følte at jeg i de runder fik øje på den lektion spillet burde lære os. Efter vi dannede et kooperativ blev det dog lidt kedeligt, da det primært var de samme mennesker der stod for at fortælle os andre hvor meget vi skulle dyrke, og så forhandlede de det videre.  Karen, 2. g. Rysensteen 

”Det var helt vildt sjovt. Noget af det fedeste var at de ting jeg lærte virkelig kommer til at sætte sig fast fordi jeg har været en del af det på en anden måde end normalt. Spillet gav et rigtig godt indblik i hvor komplekst det hele er og hvor svært det er at overskue. Man kan lige akkurat gennemskue sine egne interesser og de ting og sving der påvirker en direkte, mens alt andet er uoverskueligt indtil det har direkte relevans for en.  Freja , 2. g, Rysensteens gymnasium

”Det er sjovt at handle og skabe hektisk børsmæglerstemning

”Der var rigtig godt teamwork og man lærte folk bedre at kende,  Elever fra Københavns Åbne Gymnasium